Køkkenet

Kogepladerne er induktionskogeplader. Det betyder, at de varmer meget hurtigt og ret kraftigt. Man må desuden kun bruge magnetiske gryder, dvs. ikke kogegrej af rustri eller hærdet stål. Vores egne kan selvfølgelig bruges, men bruger man af eller anden grund sit medbragte, skal man lige tjekke, at det er magnetisk, med den lille runde, gule magnet, som sidder på nederste hængsel i lågen i overskabet over kogepladen.

Man tænder ved først at trykke på tænd-knappen, så vælge-knappen indtil den rigtige kogeplade blinker, og så op eller ned. Når man så lidt efter skal justere, skal man igen vælge den rigtige kogeplade, inden man kan skrue op eller ned.

Køleskabet tændes på en kontakt under lampen inde i køleskabet. Det skal efterlades rent, slukket og på klem (også fryseboksen).